25. jun. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Frederik flager for Danmark: Tror på sejr over Wales

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Kaspar Wenstrup
Kronprins Frederik skal ligesom resten af Danmark se med, når Danmarks herrelandshold i fodbold går på banen til EM-ottendedelsfinale mod Wales lørdag aften, Og Frederik tror på sejr.

Der er fuld knald på EM-slutrunden i fodbold i denne tid, og sidst i juli er der OL i Tokyo på programmet.

Kronprins Frederik overrakte torsdag formiddag med stil de danske faner til de OL-fanebærere, der skal repræsentere Danmark, når Legene afvikles i juli i Japan.

Frederik med fanen

Kronprins Frederik så godt ud med de fornemme faner i de smukke rød-hvide farver, og efter snakken om OL i Tokyo, blev der også tid til at komme med en kommentar til EM-gyseren lørdag aften, hvor Danmarks landshold skal i kamp mod Wales i ottendedelsfinalen.

Wales er et hårdtarbejdende hold, der har et par uhyggeligt målfarlige stjerner i frontkæden.

Tror på sejr

Alligevel tror kronprins Frederik fuldt og fast på sejr.

- Jeg er mere rolig over, at vi får et positivt udfald for Danmarks vedkommende, end jeg var bare for tre-fire dage siden, sagde kronprins Frederik med et sejrssikkert smil, da han blev spurgt til Danmarks mulighed for at få mere succes.

Spiller for at nå kvartfinalen

Danmark spiller mod Wales i Amsterdam lørdag klokken 18.00 lørdag, og vinderen går videre til EM-slutrundens kvartfinale, hvor sandsynligvis Holland venter.

Læs mere om: