24. aug. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Frederik havde en fest på Fejø

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Kronprins Frederik havde en forrygende dag på Fejø, hvor han hyggede sig med en flok børn. Red Barnet stod bag det fine arrangement, der fik alt det bedste frem i Frederik.

På en herlig solskinsdag ankom kronprins Frederik til Fejø med færgen og kørte derefter til Kernegården for at deltage i et helt særligt arrangement.

Kronprins Frederik nød at være på sin fjerde oplevelsestur med en af Red Barnets familieoplevelsesklubber.

Frederik lavede æblemost

Denne gang var familieklubben på Lolland i centrum. På Kernegården mødte Frederik en masse friske børn.

Sammen med børn og voksne fra klubbens familier moste kronprinsen æbler, så den dejligste æblemost kunne nydes kort efter.

Der blev også tid til traktortur med børnene, og så blev der leget med halmballer.

Sjov leg i halmballeborg

Frederik og en flok ivrige børn byggede en sej halmballeborg, som de legede i efterfølgende.

Kronprinsen sluttede dagen på Fejø af med en lille frokost og hygge sammen med børn og voksne fra oplevelsesklubben samt Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen.

Læs mere om: