Læs også
Skønne billeder: Så flot er kronprins Frederik
Med det dejligste smil indtog kronprins Frederik scenen under DRs store sportsshow "Sport 2020".
Det skete i forbindelse med, at kronprinsen satte projektet "Sammen i bevægelse" i gang ved at give projektets bevægelsesstafet til Danmarks mest vindende svømmer Jeanette Ottesen.
Bevægelsesstafetten vil i 2021 komme hele Danmark rundt.
Ønsket er, at initiativet skal inspirere danskerne til at bevæge sig sammen og hver for sig.
Projektet er søsat af DR, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Skoleidræt, Danmarks Idrætsforbund og DGI.
Under sportsgallaen afslørede kronprinsen, der selv er en aktiv sportsmand, også prisen “Årets Sportsnavn”, der denne gang gik til banelandsholdet.