10. aug. 2022
Af Marianne Singer

Frederik, Mary, Joachim og Marie nævnt: Det her lægger sønderjyderne mærke til

Kronprinsfamilien på Graasten Slot denne sommer. 
Kronprinsfamilien på Graasten Slot denne sommer.
Foto: René Schütze
Under dronningens besøg i Tønder nævnte byens borgmester den kongelige families tilknytning til den sønderjyske egn.

Kort efter dronning Margrethes ankomst til Tønder lørdag morgen holdt borgmester Jørgen Popp Petersen en varm velkomsttale, hvor han nævnte den danske kongelige families nære tilknytning til den sønderjyske egn gennem tiden.

https://imgix.billedbladet.dk/060822rs-toender_97.jpg
Borgmester Jørgen Popp Petersen tager imod dronningen i Tønder.
Foto: René Schütze

Med viftende Dannebrogsflag og glade smil lyttede hundredevis af sønderjyder i alle aldre med, da han delte sin ord på byens torv.

Samme torv, hvor dronningens farfar, kong Christian den 10., blev modtaget den 12. juli 1920 i forbindelse med fejringen af Sønderjyllands genforening med Danmark.

Dagens besøg var netop også en del af fejringen af 100-året for Genforeningen af Danmark og Sønderjylland.

Det glæder os

- Schackenborg Slot kender De nok bedre end de fleste af os. Og vi glæder os over i Tønder Kommune, at deres kongelige højheder, prins Joachim og prinsesse Marie, med familie fortsat engagerer sig i området. Det er også med stor glæde, at vi følger med i, hvordan deres kongelige højheder, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary med familie, fortsætter traditionen med at tilbringe en del af sommeren på Graasten Slot, lød det fra borgmesten, hvorefter der blev råbt hurra og spillet “Kong Christian stod ved højen mast” ved Slesvigske Musikkorps samt fremført fine danse ved Toftlund idrætsforening med "De sønderjyske piger".

https://imgix.billedbladet.dk/image00009_0.jpg
Kronprinsparret og prins Joachim med prinsesse Marie ved sommerfotograferingen på Graasten Slot i juli. Dronningen og hendes to søstre havde arrangeret et fætter-kusine-træf.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset

Også både dronningens oldeforældre, kong Christian 10. og dronning Alexandrine, og bedsteforældre, kong Frederik 9. og dronning Ingrid, og deres hjertelige forhold samt dronningens eget forhold til egnen blev nævnt i talen.

Nyd den store reportage med flotte billeder fra dronningens besøg i Tønder i det nye nummer af BILLED-BLADET.

Læs mere om: