Frederik og Mary til stor og fornem fejring i udlandet
Der venter kronprins Frederik og kronprinsesse Mary et spændende og varieret program, når de mandag er Danmarks stærke repræsentanter ved fejringen af 100-året for genetableringen af de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Polen i hovedstaden Warszawa.
Besøget varer kun en dag, men er til gengæld travlt med en lang række arrangementer i selskab med blandt andre den polske præsident Andrzej Duda og hans hustru Agata.
Kronprins Frederik holder tale
Allerede fra morgenstund bliver det festligt, når det danske kronprinspar bliver budt officielt velkommen af præsidentparret i det smukke og historiske præsidentpalads i hjertet af Warszawa.
Efter en dejlig frokost sammen, hvor både præsidenten og kronprins Frederik skal holde tale, går turen videre til Den ukendte soldats grav.
Her er det planen, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltager i en højtidelig kranselægning.
Tætpakket program
Næste punkt i det tætpakkede program er et besøg på landets største universitet, hvor kronprinsparret er med til at åbne en konference om det dansk-polske forhold.
Turen går derefter hurtigt videre til et center med danske og polske veteraner, der helt sikkert er spændte på det kongelige besøg.
Fantastisk koncert
Der bliver også tid til at afsløre et mindeplade for den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen, hvorefter kronprinsparret deler sig op og har fokus på forskellige emner som energiområdet og diabetes.
Dagen slutter på fantastisk vis med en stor festkoncert i Polens højeste bygning, det imponerende Palace Kultury, med kronprinparret som æresgæster.
Kronprinsparret ledsages under besøget af klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen samt sundhes- og ældreminister Magnus Heunicke.