17. apr. 2010
Af af Preben Petersen

Frederiks tale smeltede mors hjerte

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Dronning Margrethe måtte tage sig til brystet af bevægelse, da kronprinsen hyldede hende på fødselsdagen.

Kronprins Frederik og dronning Margrethe brugte deres respektive fødselsdagstaler i Fredensborgs kuppelsal til at cementere, at de to har fundet hinanden for alvor.

Frederik rørte sin mor dybt, da han i sin tale beskrev hende som en smuk dronning og en god mor, der havde åbnet en eventyrverden for ham som barn med sine fortællinger. Han fortalte også, hvordan hun er blevet en støtte for ham nu, hvor han er trådt ud af den beskyttende eventyrverden, som hun meget gerne må introducere hans og Marys børn for.

Kronprinsen var tydeligt nervøs og oprigtig, og dronningen tog sig til brystet af bevægelse og stolthed, da Frederiks tale var forbi.

Talens vigtighed for Frederik blev åbenbar for enhver, da kronprinsesse Mary brød flere uskrevne regler ved at forlade sit bord og straks give sin mand et stort kys og et langt kram for rullende kameraer.

Læs mere om: