Frokost på slottet: Dronning Margrethe nyder speciel dag i herligt selskab
Dronning Margrethe har nydt en fuldstændig forrygende formiddag og eftermiddag på Frederiksberg i København, som Majestæten besøger i anledning af sensommertogtet med kongeskibet Dannebrog.
Dronning Margrethe ankom med stil til slottet
Dronning Margrethe kørte sammen med borgmester Michael Vindfeldt og hans hustru Tildde i karet fra Frederiksberg Runddel til Frederiksberg Slot eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron.
Frokost på Frederiksberg Slot
Frederiksberg Kommune inviterede dronningen til frokost på Frederiksberg Slot, hvortil Majestæten ankom storsmilende i karet.
Dronningen var glad for at være til den hyggelige og højtidelige frokost i det gode selskab med Frederiksberg Kommunes spidser.
Frederiksberg Slot huser i dag Hærens Officersskole, men har tidligere været officiel residens for den kongelige familie.