18. dec. 2022
Af Malan Joensen

Fuldt blus på julehyggen: Dronning Margrethe med stemningsfuld adventshilsen

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Kongehuset markerer 4. søndag i advent på en særlig måned.

På kongehusets sociale medier har man december måned igennem delt en masse spændende og hyggeligt indhold med danskerne.

Og på den 4. og sidste søndag i advent for i år viser man en særlig video med dronning Margrethe.

Her ser man dronningen på Amalienborg, i en af de hyggelige stuer, hvor der er ild i pejsen og lys på juletræet udenfor.

Majestæten stryger en tændstik og får ild på det sidste lys i adventskransen, mens en sød hund, sandsynligvis gravhunden Tilia, ligger på sofaen og får en lille lur.

Sammen med videoen fortælles der også en fin anekdote om adventskransens indtog i den danske kongefamilie:

"Det fjerde lys i Kongehusets adventskrans tændes af Hendes Majestæt Dronningen 🕯️🕯️🕯️🕯️

Skikken med at have en krans med pynt og fire lys symboliserende de fire søndage i advent er oprindeligt en tysk tradition. Det fortælles, at Dronningens farmor, Dronning Alexandrine, der var gift med Christian 10., var med til at indføre traditionen med adventskrans i Danmark.

Dronning Alexandrine menes at have kendt til skikken fra sin nordtyske barn- og ungdom i byen Schwerin i det nordlige Tyskland. Omkring 1940 bragte et ugeblad en reportage om den kongelige families julegøremål med billeder af Dronning Alexandrines adventskrans. Det blev derved kendt, at Dronning Alexandrine havde indført adventskransen som en del af familiens højtideligholdelse af advents- og juletiden. Skikken bredte sig til danske hjem, og i 1946 var adventskransen motiv på årets julemærke."

Se hele videoen herunder:

Læs mere om: