GALLERI: Dronningen og prinsgemalen inviterede på middag
Tirsdag aften var regentparret værter for et arrangement med middag og koncert for inviterede fra den danske sundhedssektor på Fredensborg Slot.
Fredensborgkoncerten, som eventen kaldes, er efterhånden blevet en tradition, hvor regentparret anderkender forskellige dele af samfundet. Denne tirsdag var de inviterede gæster en bred vifte af repræsentanter fra myndigheder, industri og sundhedsvæsen, hvis samarbejde er med til at fremme den fortsatte udvikling af sundhedssektoren.
Blandt de mange gæster var udover regentparret, kronprinsparret og prins Joachim blandt andre tv-lægen Peter Qvortrup Geisling, klinikchef på Rigshospitalet Jens Hillingsø og formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.
Tidligere har regentparret afholdt Fredensborgkoncerter for blandt andet iværksættermiljøet og repræsentanter fra sporten verden.
Inden koncerten var der middag i slottets store sal.
Menuen var:
Fisketerrin med creme af peberfrugt
Laks med sprøde urter og semulje med muslinger
Rissalat med chorizo og rejer
Grønne bønner og kartofler
Majssalat med hvide bønner
Æg mimosa
Quiche lorraine
Terrine med indmad
Svampeflan
Ostetærte
Vildtragout med puré af græskar og selleri
Græskartærte
Æblefromage
Roulade med pomerans
Drikke:
La Cigaralle du Prince 2011, Cahors
Chateau de Cayx 1999, Cahors