28. jan. 2010
Af af Jan Bergman
Garder gik i gulvet til dronning Margrethes gallamiddag
Dronning Margrethe og prinsgemalen har netop passereret vagtparaden, da varmen tilsyneladende blev for meget for den unge garder.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Opgaven som vagt ved regentparrets gallamiddag endte lidt brat for en ung garder, der pludselig dejsede omkuld
Under regentparrets middag på Christiansborg Slot, måtte en garder en tur i gulvet, da han øjensynligt besvimede af varmen under den store bjørneskindshue.
Onsdag aften holdt regentparrets middag på Christiansborg Slot for Folketinget og EU-parlamentets danske medlemmer, og det var her den unge garder oplevede den ufrivillige tur i gulvet.
Kort forinden havde de mange festklædte gæster og de kongelige passeret forbi vagten af gardere i Drabantsalen.
Den unge garder blev hurtigt taget hånd om og efterfølgende blev han hjulpet ind i et tilstødende rum, hvor han fik mulighed for at sunde sig oven på det pludselige møde med det hårde stengulv.