18. mar. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Giver genlyd blandt de lokale: Kongeparret med stor ændring på Fredensborg Slot

Dronning Mary og kong Frederik
Dronning Mary og kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Der sker meget i kongehuset i denne tid, hvor der ændres og justeres på flere områder. På Fredensborg Slot bliver foråret en smule anderledes i år, og en særlig ændring vækker opsigt.

Kongeparret står bag en markant ændring på Fredensborg Slot, og det er en af de ændringer, som giver genlyd blandt de lokale.

Det var egentlig annonceret vidt og bredt i Fredensborg, at der skulle være fakkeltog ved Fredensborg Slot den 2. april i anledning af, at dronning Margrethe kom til slottet for at nyde foråret her.

Fakkeltoget i anledning af dronningens ankomst til slottet er en fin tradition, der blev indledt i 1988.

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Jesper Sunesen

Der bliver dog ifølge et par lokale fra Fredensborg, som BILLED-BLADET har talt med, ikke noget fakkeltog i Fredensborg i år.

Fakkeltog i Fredensborg
Fakkeltog i Fredensborg
Foto: Jesper Sunesen

Det særlige optog med borgere i alle aldre, som kommer til indre slotsgård og møder dronningen og synger for hende, er i første omgang aflyst.

Frederik og Mary har meget oppe at vende

Spejdere i lokalområdet plejer at bære faklerne i optoget, og på deres hjemmeside kan man se, at den traditionsrige begivenhed, der var sat til 2. april, nu er udskudt.

På hjemmesiden kan man læse følgende: ”Fakkeltog udsat. Ny dato kendes ikke endnu”.

Mange Fredensborg-borgere er ærgerlige over beslutningen om at droppe fakkeltoget i år, men man håber, at det kommer tilbage på et tidspunkt.

Kong Frederik og dronning Mary har i det hele taget meget oppe at vende i denne tid og flere ændringer er nok på vej.

Vi sender live i aften

I aften er kongeparret værter for Statsrådsmiddag klokken 20.00 på Amalienborg.

Oprindelig skulle Statsrådsmiddagen have været afviklet i Christian VII’s Palæ, men kongeparret har besluttet, det skulle ændres til Statsrådsmiddag i deres eget palæ, Frederik VIII’s Palæ.

Vi sender i aften fra klokken 19.25 live fra gæsternes ankomst til Statsrådsmiddagen på Amalienborg.

Læs mere om: