24. apr. 2019
Af Trine Larsen

Glad dronning Margrethe tilbage efter ferie

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Martin Høien
Dronning Margrethe II's Videnskabspris er navnet på den fornemme pris, som dronning Margrethe overrakte på vegne af Det Kongelige Danske Videnskabernes selskab.

Lad det være sagt med det samme - dagens prisuddeling, Dronning Margrethe II's Videnskabspris, der ud over æren også er på 100.000 kroner, bliver givet til forskere og professorer, der virkelig stikker ud blandt de i forevejen kloge medlemmer af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Glad majestæt

Således også i dag, hvor en veloplagt, tydelig interesseret og glædestrålende dronning Margrethe, på selskabets vegne, overrakte den pris, som majestæten lægger navn til på fjerde år.

Prisen blev nemlig oprettet i anledning af dronningens 75-års fødselsdag og altså uddelt for fjerde gang af dronningen selv.

Flere priser

Den fornemme hæder blev tildelt professor Marie Louise Bech Nosch - der for 10 år siden, som den første kvindelige forsker, blev tildelt Eliteforskerprisen.

Professor Marie-Louise Bech Nosch's forskning er så speciel og nørdet, at kun få kan følge med, men hendes forskningsfelt ligger dog også indenfor dronning Margrethes private arkologiske og historiske interesser.

https://imgix.billedbladet.dk/untitled-2_4.jpg
Foto: Martin Høien

Fortidens fund

Derfor har dronningen tidligere via sin og prins Henriks fond, doneret midler til bogudgivelser og forskningsresultater, fra CTR, Center for Textile Reserch, som Marie-Louise Bech Nosch som kun 34-årig fik en stor bevilling til at opbygge og lede, og som blev starten på CTR, som nu i 13 år har eksisteret på Københavns Universitet og Nationalmuseet.

Her forskes der bl.a. i tekstiler, som er en af verdens ældste teknologier og denne forskning giver viden om fortidens fund, hvordan man skabte tekstiler, deres holdbarhed i jord og andre gåder, som dermed giver forståelse og indblik i oldtidens flytninger og udvikling indenfor teknologien.

Læs mere om: