Gravid kronprinsesse Mary tager til græsk bryllup uden Frederik
Kronprins Frederik har forlængst sagt ja til at være til stede, når det første globale Ungdoms Sommer OL holdes i Singapore. Det begynder den 14. august og slutter den 26., og da hans fætter, prins Nikolaos, skal giftes den 25., har Frederik desværre måttet takke nej.
Til gengæld kommer kronprinsesse Mary, og hun vil følges med dronningen, da det endnu er uvist, om prinsgemalen tager med. Det bliver således Margrethe og Mary, der repræsenterer Danmark, når Nikolaos og Tatiana siger ja til hinanden.
Selvfølgelig ville kronprins Frederik hellere tage til græsk bryllup med sin gravide kone, men som IOC medlem kalder pligten, og fætter Nikolaos må altså undvære Frederik.
Kronprinsesse Mary har tidligere været til stor fest uden sin mand. Da Sveriges kong Carl Gustaf i 2006 fyldte 60, var både Frederik og hans mor forhindret i at deltage, så da var det Mary og prins Henrik, der repræsenterede Danmark.
Med til brylluppet kommer også prins Joachim og prinsesse Marie, og det bliver dermed prinsesse Benedikte, der bliver hjemme og fungerer som rigsforsstander..
For prinsesse Marie vil brylluppet i Grækenland også være en god anledning til at lære de unge udenlandske kongelige lidt nærmere at kende. Det fik hun ikke lejlighed til, da Victoria giftede sig med sin Daniel. Dét får hun så nu, og hun glæder sig.