Grevinde Alexandra sender sød hilsen til prins Joachim

Foto: Hanne Juul
Grevinde Alexandra og de to sønner hun har med prins Joachim, prins Nikolai, 20, og prins Felix, 18, har med stor nervøsitet og ængstelse fulgt prins Joachims alvorlige sygdom. Men nu løfter grevinden lidt af sløret for, hvor chokerede familien blev efter melding om, at prins Joachim havde fået en blodprop og var blevet opereret i hjernen.

Efter at prins Joachim mandag aften blev udskrevet efter 11 dage på hospitalet i Toulouse, hvor han blev opereret for en blodprop i hjernen, slapper prinsen nu af på Chateau de Cayx for i fred og ro at komme til kræfter ovenpå den forfærdelige oplevelse.

Den glade nyhed om prinsens udskrivelse sendte kongehuset ud i går og først nu, føler prinsens eks-kone grevinde Alexandra og deres voksne sønner, prins Nikolai og prins Felix, sig klar til, at fortælle, hvor chokerede de selv blev, da de blev underrettet om hændelsen, som skete kun et par dage efter, at alle havde været samlet og hygget sig på vinslottet nær Cahors i Frankrig.

- Vi er meget lettede over, at H.K.H. prins Joachim nu er udskrevet fra hospitalet, siger grevinde Alexandra og fortsætter:

- Det hele kom som et stort chok for os, da vi jo netop havde afsluttet nogle fantastisk skønne feriedage sammen på Chateau de Cayx i forbindelse med prins Felix's fødselsdag. 

- Mine sønner har heldigvis løbende været i kontakt med deres far under indlæggelsen. Prinsen ringede selv til dem dagen efter operationen, hvilket betød utroligt meget for dem.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til digKlik her og læs hvordan 

- Vi sender i dag, som alle de andre dage, mange varme tanker til hele familien i Frankrig, siger grevinde Alexandra som en sød og kærlig hilsen til eks-manden, til prinsesse Marie og børnene prins Henrik, 11, og Athena, 8, som naturligvis også må have været utrygge og bange for deres elskede far. 

Foto: Kongehuset

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden