Annonce
13. feb. 2026

Har i årevis fulgt Dupont og Dupont fra sidelinjen: Mon kong Frederik kommer og hepper på curlingsøstrene i Italien?

Kong Frederik havde det sjovt, da han i 2010 besøgte søstrene Dupont i OL-landsbyen
Kong Frederik havde det sjovt, da han i 2010 besøgte søstrene Dupont i OL-landsbyen.
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Der er gang i curlingturneringen ved vinter-OL, og de danske søstre Madeleine og Denise Dupont har markeret sig fint. Ved tidligere OL har Dupont og Dupont fået royal opbakning i hallen.

Kong Frederik er vild med sport, og fra Verbier i Schweiz, hvor kongefamilien holder vinterferie, har han helt sikkert fulgt med i de danske atleters indsats ved vinter-OL i Milano/Cortina i Italien.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

De danske curlingkvinder har været på isen i to kampe, og det er blevet til et nederlag til Canada og til en sejr over Japan.

Fredag eftermiddag går det løs med en nøglekamp i OL-turneringen mod arvefjenderne fra Sverige.

Dupont og Dupont på isen i Cortina
Dupont og Dupont på isen i Cortina.
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Det har ligget i kortene, at kong Frederik skulle et smut forbi vinter-OL på et tidspunkt.

Legene slutter den 22. februar, så løbet er bestemt ikke kørt for kongen endnu.

Der er dog kommet en vigtig arbejdsrejse i kalenderen for kong Frederik, for han skal til Grønland i næste uge.

Kong Frederik skal til grønland

Ifølge kongehusets hjemmeside er Frederik i Grønland fra onsdag den 18. februar til og med fredag den 20. februar, og vinter-OL slutter søndag den 22. februar.

Annonce

Det betyder, at kong Frederik enten meget snart skal begive sig til Italien for at heppe på søstrene Dupont og de andre danske atleter til vinterlegene, eller også skal kongen umiddelbart efter dagene i Grønland tage til Italien for at følge Legenes afslutning.

Dronning Mary har indtil videre plads i kalenderen til at tage til vinter-OL, så det kunne jo også tænkes, at Mary tager af sted.

Annonce

Endnu er der dog ikke noget i kongehusets kalender med officielle programpunkter, der tyder på, at kongen eller dronningen tager til vinter-OL.

Tidligere har kong Frederik besøgt De Olympiske Vinterlege ved flere lejligheder.

Frederik og Madeleine og denise svingede godt sammen til OL i Vancouver
Frederik og Madeleine og denise svingede godt sammen til OL i Vancouver.
Foto: Jesper Sunesen

Frederik var blandt andet i Vancouver i Canada til OL 2010, og det var første gang, søstrene Madeleine og Denise Dupont sammen var på isen for curlinglandsholdet.

Annonce

Dengang var det tydeligt, at Frederik og Danmarks mest kendte curlingsøstre svingede godt sammen.

Denise og Madeleine Dupont og de andre danske atleter fik fint besøg i OL-landsbyen i 2010
Denise og Madeleine Dupont og de andre danske atleter fik fint besøg i OL-landsbyen i 2010. Her smiler søstrene og vores daværende kronprins til BILLED-BLADETs fotograf.
Foto: Jesper Sunesen

Det kunne alle i hvert fald se, da Frederik besøgte de danske atleter i OL-landsbyen.

Denise Dupont deltager ved sit femte vinter-OL, og Madeleine er med for fjerde gang.

Søstrene har på curlinglandsholdet sammen repræsenteret Danmark ved vinterlegene i 2010, 2018, 2022 og 2026.

Denise OL-debuterede i Torino i 2006.

Kong Frederik har været forbi vinter-OL de foregående gange, søstrene Dupont har deltaget.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.