7. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Helt fantastisk: Prinsesse Isabella i hovedrollen til to store fester

Prinsesse Isabella
Prinsesse Isabella
Foto: Hanne Juul
Der er lagt op til en helt fantastisk familiefest i kongehuset, når prinsesse Isabella skal konfirmeres den 30. april. Den kongelige familie kan i det hele taget se frem til en ekstraordinær april måned.

Prinsesse Isabella kan se frem til en skøn april måned, der byder på et par kæmpestore begivenheder.

To store fester med Isabella i hovedrollen

Prinsesse Isabella fylder 15 år den 21. april, og den særlige fødselsdag skal naturligvis fejres med manér helt privat med familie og venner.

Og så et par uger senere bliver det ekstra stort for Isabella, der igen får en hovedrolle.

Isabella kan se frem til sin konfirmation, der bliver den flotteste finale på en helt forrygende april måned.

Kongehuset har i en pressemeddelelse i dag budt på følgende besked:

“Lørdag den 30. april 2022 bliver Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Konfirmationen finder sted klokken 12.00 ved kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen, og efterfølgende fejres Prinsessen privat af familie og venner. ”

Det er i helt specielle rammer, at Isabella skal konfirmeres.

Gennem de seneste 100 år har Fredensborg Slotskirke således været benyttet til en lang række kirkelige handlinger for den kongelige families medlemmer.

Helt specifikt har kirken dannet ramme om kongelige konfirmationer, og så var det også i denne i denne kirke, at prinsesse Isabella blev døbt den 1. juli 2007.

Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte skal også fejres

April byder desuden på yderligere to store mærkedage, et par fødselsdage, i den kongelige familie.

Den 16. april fylder dronning Margrethe 82 år, mens prinsesse Benedikte den 29. april, dagen før prinsesse Isabellas konfirmation, fylder 78 år.

Læs mere om: