4. jun. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Hemmeligheden bag balkonscene: Derfor overraskede Frederik sin Mary med et kys

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Aller Foto
Et splitsekund af ægte kærlighed blev fanget ved en helt særlig lejlighed, da kronprinsesse Mary og kronprins Frederik var i Aarhus.

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary blev gift ved et romantisk bryllup i Vor Frue Kirke i København den 14. maj 2004.

Senere samme sommer ankom det nygifte kronprinspar til Aarhus med kongeskibet Dannebrog.

Mary og Frederik på balkonen

Mandag den 26. juli 2004 gik Mary og Frederik i land i den jyske hovedstad og drog til rådhuset.

Her blev Mary og Frederik hyldet, da de kom ud på rådhusets balkon.

Et historisk billede af kronprinsparret viser Frederik overraske sin elskede Mary med et kys lige på munden foran hele Aarhus.

Et splitsekund af ægte kærlighed

Billedet er et splitsekund af ægte kongelig kærlighed og vil aldrig blive glemt af alle de mange mennesker, som var vidner til det ved rådhuset, og som i minutterne op til den royale balkonscene havde råbt til kronprinsparret, at de skulle kysse hinanden.

Frederik leverede med glæde varen og opfyldte med god hjælp fra en glædelig overrasket Mary aarhusianernes inderlige kysse-ønske.

Aarhus har altid haft en særlig betydning for kronprins Frederik.

Sidder dybt i Frederiks hjerte

- Aarhus sidder ret dybt i mit hjerte, lød det fra kronprins Frederik, da han sidste år var i Aarhus for at løbe Royal Run, og det kan der på ingen måde være nogen tvivl om.

Frederik flyttede til byen i 1989, da han begyndte at læse statskundskab på Aarhus Universitet, hvorfra han dimitterede i 1995.

Siden har han mange, mange gange besøgt Aarhus i privat og offentlig sammenhæng.

Og så har han da heller aldrig lagt skjul på, at byens fodboldklub, AGF, er hans favoritklub i Danmark.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/nyforsidebb23_1.jpg

Læs mere om: