Henrik blev dronning Margrethes første og største kærlighed
Dronning Margrethes liv har udfoldet sig som perler på en snor, og da hun var ung, lå livet solgyldent og åbent foran hende.
Alligevel var hun på mange måder en usikker kvinde, der slet ikke havde haft de samme oplevelser som hendes jævnaldrende. At møde en mand og være alene med ham var helt usædvanligt for den danske tronfølger.
Det fortæller dronning Margrethe åbent, kærligt - og stadig dybt forelsket - i bogen Enegænger, der ikke blot giver et stærkt og sjældent portræt af prins Henrik.
Prinsesse Margrethe mødte første gang Henri de Monpezat i London i 1965 til et middagsselskab hos fælles venner. Selv om de fik hinanden til bords, gjorde han ikke det store indtryk på den danske prinsesse, og det var først, da de mødtes i april året efter til et bryllup i Skotland, der skete noget.
Den 33-årige Henri fik det ordnet, så de kunne køre i samme bil til lufthavnen, og han inviterede den 26-årige tronfølger ud at spise.
"Da gik der pludselig ild i huset for mit vedkommende", siger dronningen i den usædvanlige portrætbog og ler højt.
Den aften gjorde Henri kur, det bedste han havde lært, og inden aftenen var omme, sagde han: "Jeg må møde dig igen".
"Den aften blev jeg jo klar over, at jeg var vildt forelsket i ham", smiler dronningen og fortsætter sin fortælling om den unge, uerfarne kvinde, der netop har mødt sit livs kærlighed.
"Han inviterede mig på frokost. Jeg havde aldrig før spist frokost med nogen på den måde - jeg var ude alene med en mand! Og ja, dette var mit livs første date.
Jeg kan huske, at han hentede mig i sin åbne, grønne sportsvogn, det havde været en forbistret kold vinter, også i England, så det var et meget spædt forår, påskeliljerne i Hyde Park blomstrede i slutningen af april, det var et dejligt vejr".
- Det må have lignet et eventyr? spørger forfatteren Stéphanie Surrugue i bogen, og dronningen svarer:
"Ja, og det ligner den mest banale historie. Virkeligheden er jo sommetider banal, når den er allerbedst. Jeg kunne slet ikke spise frokost, jeg var fuldkommen ... jamen, jeg havde mistet appetitten totalt, jeg var helt rundt på gulvet, jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Heldigvis, havde jeg nær sagt".