2. jan. 2024
Af Christinna Braun

Her er overblikket: Her er de nye navne, titler og tiltaleformer efter tronskiftet

Dronning Margrethe, kronprinsparret og prins Christian.
Dronning Margrethe, kronprinsparret og prins Christian.
Foto: Hanne Juul og Lars H. Laursen.
I forbindelse med tronskiftet den 14. januar vil flere kongelige medlemmer få nye titler og tiltaleformer.

Det var en stor overraskelse, da dronning Margrethe i sin nytårstale 2023 annoncerede, at hun vil træde tilbage som Danmarks regent og overdrage tronen til sin ældste søn, kronprins Frederik.

Søndag den 14. januar vil være dagen, hvor tronskiftet finder sted, fortalte majestæten i sin tale:

Jeg har besluttet, at det er nu, der er det rigtige tidspunkt. Den 14. januar 2024 – 52 år efter jeg efterfulgte min elskede far – vil jeg træde tilbage som Danmarks dronning. Jeg overlader tronen til min søn Kronprins Frederik.

Herunder ses de nye titler og tiltaleformer, som flere kongelige medlemmer vil få.

Listen opdateres løbende.

  • Kronprins Frederiks nye titel og tiltaleform er Hans Majestæt Kong Frederik 10.
  • Kronprinsesse Marys nye titel og tiltaleform er Hendes Majestæt Dronning Mary.
  • Prins Christians nye titel er Kronprins Christian. Han beholder tiltaleformen Hans Kongelige Højhed.
  • Dronning Margrethes titel og tiltaleform forbliver Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

Indtil den 14. januar kaldes den kongelige familie for ja, Den Kongelige Familie, og efter den 14. januar kan den kaldes Kongefamilien, da det igen er en konge, der er regent.

Læs mere om: