8. jun. 2023
Af Christinna Braun

Her fejrede prins Joachim sin fødselsdag sammen med prinsesse Marie

Prinsesse Marie og prins Joachim med sønnen grev Henrik. 
Prinsesse Marie og prins Joachim med sønnen grev Henrik.
Foto: Jesper Sunesen
Prins Joachim fyldte 54 år den 7. juni, og han tilbragte dagen i godt selskab.

Onsdag den 7. juni kunne prins Joachim fejre sin 54-års fødselsdag, og hvor dagen måske blev brugt på fejring med familien, havde fødselaren kun hustruen, prinsesse Marie, med til arrangement om aftenen.

Prinseparret havde valgt at bruge Joachims fødselsdag på tribunen til French Open, hvor den 20-årige tennisstjerne Holger Rune kæmpede mod Casper Ruud i kvartfinalen.

Prins Joachim og prinsesse Marie fulgte koncentreret med fra tribunen, og selvom de heppede på bedste, måtte Holger Run desværre se sig slået af sin norske modstander.

Prinsesse Marie og prins Joachim på tribunen til tenniskampen. 
Prinsesse Marie og prins Joachim på tribunen til tenniskampen.
Foto: Ritzau Scanpix

Kongehuset markerede prins Joachims 54-års fødselsdag med dette billede på deres sociale medier med teksten:

”Hans Kongelige Højhed Prins Joachim har fødselsdag og fylder i dag 54 år.”

Læs mere om: