8. jun. 2021
Af Trine Larsen

Her skal dronning Margrethe rejse hen

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe skal ud og rejse. Og det bliver et varmt og godt gensyn på majestætens rejse, idet turen går til Færøerne, som dronningen senest besøgte for fem år siden. Turen ligger i sommerferien fra 14.-19. juli

Dronning Margrethe aflægger i dagene 14.-19. juli besøg på Færøerne med kongeskibet Dannebrog.

Det skriver kongehusets kommunikationschef Lene Bellaby i en meddelelse om dronningens rejseplaner, der også senere indbefatter en tur til Grønland med kongeskibet.

Men først gælder det Færøerne, som dronningen holder så meget af, og når majestæten sætter foden på den frodige jord i Rigsfælleskabets nordatlantiske øer, er det 15. gang dronningen besøger Færøerne.

Også på Færøerne er glæden stor over, at besøget kan gennemføres og det er Færøernes lagmand, Bárður á Steig Nielsen, der er vært for besøget på Færøerne, som dronningen besøgte sidste gang i 2016, altså for fem år siden. Dengang var prins Henrik netop gået på pension for sine officielle pligter, så dronningen var alene, da besøget fandt sted.

Dét klarede dronningen strålende og også denne gang bliver besøget helt sikkert uforglemmeligt for dronningen, der foruden naturen, som majestæten ofte lader sig inspirere af i sin kunst, også får mulighed for at opleve kultur og gastronomi, samt besøge fjerntliggende bygder og byer.

Dronningnes første besøg på Færøerne fandt sted i 1959, hvor den 19-årige tronfølger var på togt sammen med lillesøster, prinsesse Benedikte og forældrene, kong Frederik og dronning Ingrid.

I 2018 var kronprinsfamilien på officielt besøg til Færøerne, lige kronprins Frederik sidste år besøgte øerne i forbindelse med en tv-mini-serie, "Dronningen og Kronprinsen indtager Færøerne", som blev sendt på DR i begyndelsen af maj.

Læs mere om: