16. apr. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Husker du Daisys fødselsdagssang for 30 år siden? Se den her

Prins Joachim, prins Henrik, dronning Margrethe og kronprins Frederik i 1990. 
Prins Joachim, prins Henrik, dronning Margrethe og kronprins Frederik i 1990.
Foto: Elfelt
Da dronningen i 1990 fyldte 50 år, indspillede en række kendte, danske musikere en fødselsdagssang til majestæten. "Til Lykke Margrethe" blev hurtigt et hit.

Dronning Margrethe skulle have været fejret med pomp og pragt i dag, hvor hun fylder 80 år, men på grund af corona-krisen er der lavet om på planerne.

Dronningen skulle have modtaget folkest hyldest på Amalienborg, men i stedet kan hun nu se frem til fællessang klokken 12.00.

For tusindvis af danskere vil sidde derhjemme og synge med på "I dag er det Dronningens fødselsdag", "Solen er så rød mor", "I Danmark er jeg født" og "Papirsklip". Dronningen selv kigger med fra Fredensborg, hvor hun opholder sig på sin runde dag.

Kendte hittede med fødselsdagssang

Det med fællessang er ikke helt nyt, for også ved dronningens 50-års fødselsdag i 1990, blev der sunget for majestæten.

Og sangen ”Til Lykke, Margrethe” blev et hit.

Det var BT, der med hjælp fra læserne og en række kendte, danske musikere lavede sangen til dronningen i anledning af hendes runde dag.

Gry Johansen, Peter Belli, Annette Heick, Søren bundgaard, Kirsten Siggard, Ole Bredahl og Keld & Hilda var blandt de mange, der var med til at indspille sangen.

Nostalgisk gensyn

"Til lykke Margrethe" er en vaskeægte ørehænger, og det skønne omkvæd passer i dag såvel som dengang perfekt til fødselaren:

Så tillykke Margrethe!
Hvis ikke du ved det,
så vil vi fortælle det nu:
Du er den dejligste blomst i hele danmarks have!
Du er vores Margrethe,
alverden kan se det
En helt uvurderlig gave.
Daisy, du er os og vi er dig

Hvis du klikker her, kan du få et dejligt, nostalgisk gensyn med den skønne fødselsdagssang, som passer perfekt til dagen i dag, hvor dronning Margrethe fylder 80 år.

Vi skal dog advare om, at der er store chancer for, at den skønne tekst og melodi vil hænge ved resten af dagen.

https://imgix.billedbladet.dk/sh-798758_0.jpg
Dronning Margrethe blev fejret på balkonen, da hun fyldte 50 år i 1990. I år er de planer skiftet ud med fællessang.
Foto: Niels S. Andersen

Læs mere om: