
Hvem får lov at bestemme juleaften? Dronning Margrethe og dronning Mary gør det på hver deres måde

Det er kendt, at dronning Margrethe har en super kemi med sin svigerdatter dronning Mary.
Derfor er der ingen tvivl om, at de begge glæder sig til at fejre juleaften sammen i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg i år.
Dans om juletræet eller ikke?
En sjov lille detalje, der lige skal tages stilling til er, om der bliver danset om juletræet eller ikke.
Dronning Margrethe fortalte i en video fra kongehuset i julen 2022, at der aldrig har været tradition for at danse om juletræet, hverken i hendes mors eller fars side af familien.
Dronning Mary har til gengæld i en julevideo fra kongehuset sidste år forklaret, at der visse år bliver danset om juletræet, og mon ikke det gælder, når det er hjemme hos kongeparret selv, der bliver fejret jul i år.
Den skal på bordet
Én ting er de to dronninger dog helt enige om, der hører en traditionel engelsk plum pudding, også kaldet Christmas pudding, med til juleaftens-menuen.
Traditionen stammer tilbage fra dronning Ingrid.
