26. jan. 2023
Af Jon Bloch Skipper / Redigeret af Malan Joensen

Hvornår begynder prins Christian at deltage i nytårskurene?

Kronprinsesse Mary, prins Christian og prinsesse Isabella.
Kronprinsesse Mary, prins Christian og prinsesse Isabella.
Arkivfoto: Hanne Juul
I BILLED-BLADETs kongelige brevkasse kan du hver uge læse interessante spørgsmål og svar om alt inden for den royale verden.

Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.

Kære kongelige brevkasse
Hvornår begynder prins Christian at deltage i nytårskurene?
Venlig hilsen
Mads Olesen

Kære Mads Olesen
Prins Christian vil nok først deltage i de traditionsrige nytårskure, når han bliver kronprins. Til den tid vil han utvivlsomt stå ved sin fars og mors, Frederik 10.s og dronning Marys, side. I de senere år har det været monarken og kronprinsparret, der har taget imod de danske og udenlandske honoratiores i forbindelse med årsskiftet. Oprindelsen til nytårskurene fortaber sig i øvrigt i historiens tåger, men de kan med sikkerhed føres tilbage til enevældens tid, hvor de allerede dengang blev omtalt ”… som en gammel skik”.
Venligst
Jon Bloch Skipper

Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.

Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.

Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).

Send dit spørgsmål på mail til jon@billed-bladet.dk eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".

Læs mere om: