
Hyggelig aften i skønt sommervejr: Prinsesse Benedikte grinede af frisk bemærkning
For prinsesse Benedikte var det en stor fornøjelse at være sammen med dronning Margrethe, da Det Kongelige Teaters dygtige dansere bød på sommerballet under åben himmel i Fredensborg Slotshave.
Prinsesse Benedikte og dronning Margrethe og de 3000 andre mennesker, som nød sommerballetten, havde en skøn aften i det fine sommervejr.

Benedikte og borgmesteren mødte danserne
Efter forestillingen var det en glad prinsesse Benedikte, som sammen med Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen talte med danserne om den vellykkede forestilling.
- Vejret er som altid godt i Fredensborg, sagde borgmesteren, og den kække og friske måde, han leverede ordene på, fik både prinsesse Benedikte og balletdanserne til at grine.
- Selvfølgelig, når borgmesteren siger det, supplerede en veloplagt prinsesse Benedikte.
