I audiens hos dronning Margrethe: Her er alle dem, der takkede for medaljer og ridderkors
Traditionen tro afholdt dronning Margrethe audiens på Christiansborg Slot, hvor det er muligt at takke for ”eksempelvis tildelingen af en kongelig orden eller medalje, en kongelig udnævnelse eller for Dronningens deltagelse ved en åbning eller et besøg,” som kongehuset selv beskriver det.
Der bliver som oftest afholdt audiens 1-2 gange om måneden, og mandag den 26. juni var dronning Margrethe igen på Christiansborg Slot for at modtage dem, der ønskede at takke majestæten.
I galleriet herunder kan du se dem, der ønskede at takke dronning Margrethe til audiensen den 26. juni.
Audiens den 26. juni 2023: Modtagere takker for ridderkors og medaljer
Kongehuset skriver således om audiens på Christiansborg Slot:
Dronningen afholder audiens på Christiansborg Slot på en række mandage i løbet af året. Ved audienserne er der mulighed for at møde op og få lejlighed til personligt at takke Dronningen for eksempelvis tildelingen af en kongelig orden eller medalje, en kongelig udnævnelse eller for Dronningens deltagelse ved en åbning eller et besøg. Ved ankomsten til Christiansborg Slot noterer en adjudant den fremmødtes navn og anledningen til, at vedkommende er mødt frem. Den audienssøgende modtages herefter af Kabinetssekretæren, inden den pågældende føres til audiensgemakket, hvor samtalen med Dronningen finder sted. Under samtalen er der ikke andre end den audienssøgende og Dronningen til stede.
Der er tradition for, at Dronningen ved de offentlige audienser bærer en broche med Elefantordenens insignier. Brochen var en gave fra Frederik 9. til den daværende tronfølger på hendes 18-års fødselsdag i 1958.
Hvis Dronningen har forfald – for eksempel på grund af sygdom eller en udlandsrejse – vil H.K.H. Kronprinsen typisk gennemføre audiensen.