I dag bliver spændingen udløst: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik kommer til at sidde godt
Det er kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, der repræsenterer det danske kongehus, når kong Charles og dronning Camilla krones ved en højtidelig ceremoni i Westminster Abbey kl. 12.00.
Dronning Margrethe har meldt fra på grund af udfordringer med ryggen, og derfor er det udelukkende kronprinsparret, der deltager.
Spændende for Frederik og Mary
Forholdet mellem det danske og britiske kongehus går langt tilbage i historien og er meget stærkt.
Det er særligt dronning Margrethe, der via sit forhold til dronning Elizabeth har en stor tilknytning til det britiske kongehus, og derfor er Margrethe en populær skikkelse i England.
At dronning Margrethe har siddet over 50 år på tronen, trækker heller ikke fra.
I dag bliver det interessant at se, hvilken indflydelse dronning Margrethes særlige status har i forhold til kronprins Frederik og kronprinsesse Marys placering til kroningen.
Da dronning Elisabeths blev begravet, sad dronning Margrethe på forreste række, fordi vores dronning er regenten med højest anciennitet.
Oveni dette var den danske dronning og dronning Elizabeth gode veninder, der gennem årene havde nydt hinandens selskab ved flere private lejligheder.
Den samme status har kronprinsparret naturligvis ikke endnu i forhold til kong Charles og den britiske royale familie.
Dog er det tydeligt at se, at kemien det britiske kongepar og kronprinsparret er rigtig god.
Det kunne man for eksempel se, da der fredag var reception på Buckingham Palace.
Kommer til at sidde godt
Det bliver i dag ekstremt interessant at se, hvorvidt Frederik og Mary placeres efter dronning Margrethes rang, og i forhold til at de repræsenterer Majestæten..
Sikkert er det dog, at uanset, hvor kronprinsparret sidder i Westminster Abbey i dag, så kommer de til at sidde godt i selskab med flere af deres nære kongelige venner.