I dag rejser Dronning Margrethe til Rom
Dronningen besøger Italien i forbindelse med åbningen af udstillingen "De Vilde Svaner" den 13. april i Rom på museet "Palazzo Massimo alle Terme".
Udstillingen, der viser Dronningens decoupager og kostumer fra filmen "De Vilde Svaner", har tidligere været opsat i Danmark, Mexico, USA, Kina og Japan.
Under opholdet i Italien vil Dronningen aflægge et høflighedsvisit hos præsident Napolitano og besøge "Det Danske Institut" i Rom.
Som led i programmet vil Dronningen og præsident Napolitano blandt andet overvære en koncert i det italienske præsidentpalads "Palazzo del Quirinale", i anledning af det danske EU-formandskab.
Dronningen vil under besøget være ledsaget af kulturminister Uffe Elbæk.
Ifølge den kongelige kalender besøger dronningen Italien i perioden 11-14 april.