I dag sker det endelig: Dronning Margrethe har glædet sig i lang tid
Dronning Margrethe skal i dag officielt gå om bord på kongeskibet Dannebrog, og det bliver en højtidelig begivenhed, når Majestæten kommer ombord for at hilse på besætningen forud for en spændende og udfordrende sejlsæson.
BILLED-BLADET dækker begivenheden, som bliver ganske speciel i år.
Traditionelt går Majestæten således om bord på Dannebrog efter at have sejlet i Chalup fra Nordre Toldbod til kongeskibet i havnen.
I dag er det dog fra Holmen på den modsatte side af havnebassinet, at dronningen går ombord.
Dronning Margrethe sejler til Helsingør
Dronningen går officielt om bord på kongeskibet Dannebrog kl. 12.00.
Officiel ombordstigning på Kongeskibet Dannebrog sker fra Holmen med salut fra Batteri Sixtus.
Afsejling fra Holmen til Helsingør er kl. 12.30 med salut fra Kronborg Slot kl. 15.00.