I New York efter rejse med corona-smittet mor: Sådan har kronprins Frederik det
Kongehuset meddelte onsdag, at dronning Margrethe er testet positiv for Covid-19.
En af dem, der har været helt tæt på hende i denne uge er kronprins Frederik, som fulgtes med sin mor til dronning Elizabeths statsbegravelse mandag i London.
Uden symptomer
Heldigvis ser det ud til, at kronprins Frederik er helt fri for symptomer på smitte, som man har kunnet konstatere under hans arbejdsbesøg i New York, der begyndte tirsdag og slutter torsdag i denne uge.
Således deltog han veloplagt i flere arrangementet relateret til FN's Generalforsamling tirsdag og begyndte dagen med en frisk løbetur i Central Park onsdag morgen, der viser, at han er i topform.
Klar til kæmpe job
Dermed er kronprins Frederik sammen med kronprinsesse Mary klar til deltage i den store og prestigefyldte lanceringsreception for det danske kandidatur til FN’s sikkerhedsråd i 2025-2026, der finder sted i Ford Foundation Center for Social Justice i New York.