23. dec. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Imponerer i Australien: Prins Vincent løb fra Mary og Frederik

Prins Vincent
Prins Vincent
Foto: Rene Schütze
Der er stor fokus på kronprinsfamilien i Australien, hvor de netop nu nyder julen. Prins Vincent har imponeret de lokale i Sydney.

Der er gang i den i disse dage for kronprinsfamilien, der nyder juledagene i Australien.

Den første del af juleferien har kronprinsesse Mary og kronprins Frederik sammen med deres børn været i storbyen Sydney.

Vejret har vist sig fra sin lune og behagelige side, så der er blevet tid til en tur eller to på strande som Bondi Beach og Palm Beach.

Prins Vincent løb fra Mary og Frederik

Og så ser det ud til, at kronprinsparret og deres yngste søn prins Vincent allerede nu er ved at arbejde på formen op til Royal Run næste år.

Kronprins Frederik, prins Vincent og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik, prins Vincent og kronprinsesse Mary
Foto: Rene Schütze

Mary og Frederik er i hvert fald ifølge flere australske medier og avisen Daily Mail blevet spottet på en løbetur forleden, hvor prins Vincent var med.

Vincent imponerede ved at sætte et tempo, som gav hans forældre ekstra sved på panden.

Vincent førte faktisk an på dele af motionsturen, hvilket må siges at være ganske godt gået...eller løbet.

Vincent, der den 8. januar fylder 12, år er en meget dygtig løber, hvilket han de seneste år har vist i forbindelse med Royal Run.

Læs mere om: