Inviteret af præsidenten: Her rejser Mary næste gang hen
Nu hvor verden igen er mere åben, har kronprinsesse Mary genoptaget sit travle rejseprogram, der gik i stå i halvandet år under pandemien.
Efter at have været i Paris i juli til et stort internationalt topmøde i Paris med fokus på ligestilling og i Milano for en uge siden for at se på bæredygtigt dansk design og arkitektur, er kronprinsesse Mary nu klar til et officielt besøg i Litauen.
Det oplyser kongehuset på deres hjemmeside.
Præsidenten inviterer
Det er Litauens præsident H.E. Gitanas Nausėda, der i anledning af 100-året for Danmark og Litauens diplomatiske forbindelser og 30-året for Danmarks anerkendelse af Litauen, har inviteret kronprinsesse Mary til at deltage i en fornem fejring af begivenheden i hovedstaden Vilnius.
Besøget foregår henover to dage, den 30. september og den 1. oktober, i Litauens hovedstad Vilnius.
Måtte aflyse
Besøger gammel bydel
Det kongelige besøg i Litauen sidst på måneden begynder med, at kronprinsesse Mary bliver budt velkommen af præsidenten og hans hustru Diana Nausėdienė i pompøse rammer på Præsidentpaladset i Vilnius.
Derudover skal kronprinsessen blandt andet sammen med præsidentfruen åbne et dansk-litauisk kunstseminar og besøge Vilnius’ gamle bydel.
Stor festkoncert
Om aftenen kan kronprinsessen glæde sig til en stor festkoncert med musikere fra Danmark, Estland, Letland og Litauen og efterfølgende middag på Den Danske Ambassade i Vilnius.
Dagen efter åbner kronprinsesse Mary en dansk-litauisk konference, der afholdes i forbindelse med en bogudgivelse, der markerer 100-året for etableringen af de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Litauen.
Og fejringen slutter med, at kronprinsessen åbner Senators' Passage på en markedsplads i Vilnius og hilser på danske soldater, der er udstationeret i Litauen.
Kronprinsesse Mary har tidligere besøgt Litauen i 2015, som du kan læse om her: