JULEHYGGE: Isabella og Christian havde dejlig oplevelse med farmor
Prinsesse Isabella nød sammen med sin storebror prins Christian en tur i Tivoli sammen med deres far og farmor.
Isabella og Christian var med i Tivoli for at se deres farmor dronning Margrethes flotte kostumer og scenografi til balletten "Svinedrengen" på Pantomimeteatret
Det kongelige trekløver dukkede op kort før forestillingen og satte sig på tilskuerpladserne og ventede, indtil dronningen selv kom ud blandt publikum for at overvære forestillingen.
kys af farmor
Dronning Margrethe var således lige indtil tæppet skulle gå, bag scenen for at sikre sig, at alt var, som det skulle være.
Dronningen var glad for at se kronprinsen og børnebørnene, som fik varme kys og kram.
Det var tydeligt, at dronningen havde glædet sig til at vise dem forestillingen.
Hilste på de medvirkende
Kronprins Frederik, prins Christian og prinsesse Isabella var efter forestillingen med bag scenen for at hilse på de medvirkende, inden de et kvarter senere, takkede af og forlod Tivoli i højt humør.
Glæd dig til at følge med i vores royale julehygge-serie hele december.