10. nov. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Kæmpe ændring for kronprinsparret: Mary og Frederik glæder sig til noget helt nyt

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen
Der er flere nyheder på programmet, når kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen med deres børn skal i aktion til kæmpe folkefest næste år.

For femte gang er kronprins Frederik og kronprinsesse Mary klar til at løbe sammen med danskerne, når Royal Run afvikles 2. pinsedag, den 29. maj 2023, og der er ekstraordinært meget nyt på programmet, når der skal løbes næste år.

I går blev det offentliggjort, at fire nye byer lægger således asfalt til næste års store royale løbefest:

Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster.

Mary og Frederik klar til fest ved Amalienborg

Der er også gang i den i København, hvor der traditionen tro er målområde ved Amalienborg Slotsplads.

-Det er meget spændende at kunne udvide Royal Run-familien med fire helt nye byer. Royal Run er et motionsløb, hvor alle kan være med, og med Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster med som nye værtsbyer, håber vi, at vi kan give endnu flere lyst til at opleve, hvad det giver at bevæge sig sammen og gøre det til en kæmpe folkefest," siger Jens Otto Størup, adm. direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe, og kronprins Frederik har også noget på hjerte.

Frederik glæder sig

– Vi ses til Royal Run 2. pinsedag. Jeg glæder mig, lyder det fra kronprinsen.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul

Tilmeldingen til Royal Run er åbnet og foregår via Royal Runs hjemmeside: Royalrun.dk.

Læs mere om: