25. nov. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Kæmpe overraskelse fra kongehuset: Se hvem dronning Margrethe har med til juleballet

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
For dronning Margrethe bliver det skønt at gå en tur i Tivoli i selskab med en nær kongelige veninde.

Dronning Margrethe glæder sig helt sikkert meget til lørdag …og selv om mange nok med det samme tænker, at Majestæten ser frem til VM-gyseren mellem Danmark og Frankrigs fodboldherrer, er det mindst lige så meget en speciel juleballet i Tivoli lørdag aften, Margrethe næsten ikke kan vente med at opleve.

Dronning Margrethe er æresgæst til lørdag aftens repremiere på balletten “Nøddeknækkeren” i Tivolis Koncertsal, og i dag er det via kongehusets hjemmeside kommet frem, at Majestæten i Tivoli er i rigtig fint selskab med en nær kongelig veninde.

Dronning Margrethe i selskab med Sonja

På kongehusets kalender med officielle programpunkter er det således anført at dronning Margrethe skal til juleballet sammen med Norges dronning Sonja.

På kongehusets hjemmeside står følgende efter en opdatering i dag:

“Dronningen overværer sammen med H.M. Dronning Sonja af Norge repremiere på balletforestillingen "Nøddeknækkeren". Tivolis Koncertsal, Tivoli, kl. 20.00.”

Dronning Margrethe og dronning Sonja
Dronning Margrethe og dronning Sonja
Foto: Birger Storm

Dronning Margrethe står bag scenografien og kostumerne til "Nøddeknækkeren", der opsættes for femte gang i Tivolis Koncertsal og spiller frem til lillejuleaften.

Læs mere om: