
Kæmpe ros til prinsesse Marie: Ingen anden kongelig i verden har gjort så meget

Prinsesse Marie fyldte den 6. februar 50 år, og i den forbindelse blev der sat ekstra fokus på hendes indsats på et meget specifikt felt.
Foreningen Stop Spild Af Mad har prinsesse Marie som protektor.
Prinsessen blev protektor for Stop Spild Af Mad i 2024, men Marie i mange flere år, helt siden 2016, haft et nært og frugtbart samarbejde med foreningen.
- Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie går forrest i kampen mod madspild i Danmark og er dybt engageret både nationalt og internationalt, siger stifter og bestyrelsesformand for Stop Spild Af Mad, Selina Juul, og hun har mere ros til prinsessen i anledning af den runde fødselsdag for nylig.

Prinsesse Marie er helt unik
- Jeg er sikker på, at ingen anden kongelig i verden har gjort så meget for kampen mod madspild, som Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie har - og vi i Stop Spild Af Mad er uendeligt stolte og taknemmelige for at have prinsessen som foreningens protektor. Med prinsessen i spidsen for kampen mod madspild er det fantastisk godt at få sat fokus på madspild, som fortsat er et stort samfundsproblem, lyder det fra Selina Juul.
For prinsesse Maries mangeårige indsats i kampen mod madspild modtog prinsessen faktisk allerede i 2020 organisationen De Samvirkende Købmænds pris ”Stræberen”.




