24. jun. 2021
Af Lene Skriver Bak

Klar til sommerferie: Dronning Margrethe indtager Sønderjylland

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe er taget til Sønderjylland, hvor hun har begyndt sit sommerophold på Gråsten Slot.

Dronning Margrethe har taget hul på sin sommer.

Onsdag ankom dronningen traditionen tro til Sønderjylland med kongeskibet Dannebrog for at tage ophold på Gråsten Slot.

I år ankom dronning Margrethe til Sønderborg Havn, hvor hun blev modtaget med faner, flag og musik på Slotskajen.

Efter modtagelsen på Sønderborg Havn kørte dronningen i følge kongehuset til Torvet i Gråsten, hvor byrådet i Sønderborg Kommune tog imod og borgmester Erik Lauritzen holdt velkomsttale.

Dronning Margrethe skal efter planen opholde sig på Gråsten Slot de kommende uger og passe sine pligter med udgangspunkt i Sønderjylland.

Torsdag formiddag modtog dronningen eksempelvis nye officerer fra Søværnet ombord på kongeskibet, der ligger til kaj i Sønderborg Havn.

Det er dog ikke ens betydende med, at dronning Margrethe ikke er at finde i København ved lejlighed.

Allerede fredag deltager majestæten således ved Urparaden ved den kongelige livgarde i indre København, hvor dronningen også overrækker Dronningens Ur.

Senere samme dag vil dronning Margrethe desuden være til stede ved åbningen af udstillingen "Togtet" på Nationalmuseet.

Læs mere om: