Klar til stor aften: Nu er kong Philippe landet i Danmark

Kong Philippe sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary under det belgiske statsbesøg i 2017.

Kong Philippe sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary under det belgiske statsbesøg i 2017.

Foto: Hanne Juul
Belgiske kong Philippe ankom torsdag eftermiddag til København og er nu klar til den store EM-landskamp mellem Danmark og Belgien i aften. Her er også blandt andre kronprins Frederik og kronprinsesse Mary blandt publikum i Parken.

Belgiske kong Philippe er torsdag eftermiddag ankommet til København, hvor han i aften skal overvære Belgiens fodboldlandshold spille mod det danske i EM-slutrunden.

Han tager direkte til Parken, hvor kampen spilles og her kommer han til at møde flere medlemmer af den danske kongelige familie.

Møder talstærkt op

Kongehuset har meldt ud, at kronprins Frederik sammen med kronprinsesse Mary, prins Christian, prins Nikolai og prins Felix kommer til at sidde blandt tilskuerne i Parken og heppe på det danske fodboldlandshold.

Prins Philippe, der er en god ven til kronprinsparret, kommer til at sidde i samme område som Frederik og Mary og de kommer derfor helt sikkert til at hilse på hinanden.

Spar op til 890 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Tager hjem i aften

Kong Philippe tager efter landskampen igen hjem til Belgien. 

Kronprinsparret har tidligere understreget deres tætte forhold til det belgiske kongepar, idet dronning Mathilde i sin tid stod fadder til prinsesse Isabella. 

 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden