Fredag, 15. april 2022 — af af Jon Bloch Skipper og Malan Joensen

Vidste du det? Sådan er de danske og belgiske kongelige i familie

Dronning Mathilde, dronning Margrethe og kong Philippe til gallamiddag i anledning af belgisk statsbesøg i 2017.
Dronning Mathilde, dronning Margrethe og kong Philippe til gallamiddag i anledning af belgisk statsbesøg i 2017.
Arkivfoto: Hanne Juul
I BILLED-BLADETs kongelige brevkasse kan du hver uge læse interessante spørgsmål og svar om alt inden for den royale verden.
Kære kongelige brevkasse! Er der noget med, at det belgiske og danske kongehus er slægtsmæssigt forbundet? Venligst Tina Christensen Kære Tina Christensen! Kong Philippe af Belgiens farmor, dronning Astrid, var datter af prins Carl af Sverige og prinsesse Ingeborg af Danmark. Ingeborg var datter af Frederik 8. og dronning Louise af Danmark, og både dronning Margrethe og kong Philippe er således direkte efterkommere af Christian 9., den første danske konge fra den glücksborgske slægt. Dronning Astrid, der var gift med Leopold 3. af Belgien, blev i øvrigt dræbt i en bilulykke i Schweiz i sommeren 1935. Hun blev blot 29 år. Venlige hilsner Jon Bloch Skipper Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad. Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).
Send dit spørgsmål på mail til [email protected] eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden