31. jul. 2019
Af Trine Larsen

Kom med indenfor på Fredensborg Slot

Fredensborg Slot
Fredensborg Slot
Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet
Indtil søndag den 4. august 2019 kan interesserede komme indenfor på Fredensborg Slot, hvor dronningen bor, og desuden besøge majestætens private have.

Dronning Margrethe har de sidste par år boet fast på Fredensborg Slot, og nu, hvor dronningen er på sommerferie på Gråsten Slot, kan alle interesserede komme ind og se, hvordan dronningen bor.

For hvert år i juli og lidt ind i august åbner dronningen Fredensborg Slot for offentligheden, der også kan komme ind og se dronningens private have kaldet Den Reserverede Have.

https://imgix.billedbladet.dk/img_3290.jpg
Den Reserverede Have på Fredensborg Slot.
Foto: Trine Larsen

Når dronningen opholder sig så meget på Fredensborg Slot og kun lejlighedsvis benytter Amalienborg, er det fordi, der for tiden udføres et omfattende arbejde nær slottet i forbindelse med regnvandssikring og metro-byggeri, som både larmer og gør adgangsvejene besværlige.

Udsigt til enestående natur

Når man besøger Fredensborg Slot, er det heller ikke svært at forstå, hvorfor majestæten føler sig så godt tilpas på det smukke slot med udsigt til den enestående natur omkring slottet og Esrum sø.

https://imgix.billedbladet.dk/img_3351.jpg
Orangeriet på Fredensborg Slot.
Foto: Trine Larsen

Læs mere i BILLED-BLADET i uge 31, 2019.

BILLED-BLADET var med på en rundvisning, som koster 90 kr. for voksne og 40 kr. for børn, og det er der kommet en spændende artikel ud af, som kan læses i BILLED-BLADET fra torsdag den 1. august 2019.

Hvis man har lyst til selv at opleve slottet indefra og med egne øjne opleve den enestående smukke Havesal eller se Kuppelsalen, hvor mange af de kongelige fester, bl.a. kronprinsparrets bryllup er blevet holdt, samt se Den Reserverede Have, så kan det nås endnu.

Frem til den 4. august 2019 er der åbent dagligt mellem kl. 9-17.

Læs mere om: