7. nov. 2023
Af Sofie Nymand

Kong Felipe og dronning Letizia er på statsbesøg: Her er alle billederne fra dag 2

Dronning Letizia og kong Felipes statsbesøg.
I øjeblikket besøger det spanske kongepar, hvor de har selskab af dronningen, kronprinsparret og prinsesse Benedikte.

Mandag landede Spaniens kong Felipe og dronning Letizia i Københavns Lufthavn, hvorfra de indledte deres tredages statsbesøg.

Efter en stor modtagelse, hvor de danske kongelige bød på både karettur og gallataffel, fortsætter tirsdagen med et væld af programpunkter.

I løbet af dagen har det spanske kongepar skiftevis selskab af kronprinsparret, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.

Se alle billederne fra dagen i galleriet øverst.

Sådan ser dagens program ud, ifølge kongehuset:

Åbning af erhvervskonference

Kl. 9.30

Kronprinsen og Kongen deltager i åbning af en erhvervskonference på NH Collection Hotel i København med deltagelse af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, den spanske udenrigsminister José Manuel Albares samt repræsentanter for danske og spanske virksomheder. Konferencen har fokus på grøn omstilling, power-to-x og energiinfrastruktur.

Kranselægning på Kastellet

Kl. 11.00

Kronprinsparret og Kongeparret deltager i kranselægning ved Monumentet på Kastellet.

Besøg på Københavns Rådhus

Kl. 11.30

Dronningen, Kronprinsparret og Kongeparret besøger Københavns Rådhus, hvor overborgmester Sophie Hæstorp Andersen byder velkommen og er vært ved en reception i Festsalen.

Besøg på Københavns Universitet

Kl. 12.10

Dronningen, Kronprinsparret og Kongeparret besøger Københavns Universitet. Under besøget vil der være en præsentation af bogen ”El Libro de Los Epitomes”.

Bogen stammer fra 1500-tallet og indeholder en beskrivelse af omkring 2.000 bøger fra et bibliotek tilhørende Hernando Colón, søn af Christopher Columbus. Bogen forsvandt efter Hernando Colóns død i 1539, men i 2018 fandt man bogen blandt håndskrifter på Den Arnamagnæanske Samling, Københavns Universitet.

Efter præsentationen af bogen får Kronprinsparret og Kongeparret fremvist udvalgte genstande fra Det Kongelige Bibliotek og deltager efterfølgende i en samtale med spanske professorer fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.

Besøg på Mary Elizabeths Hospital

Kl. 13.20

Kronprinsessen og Dronningen af Spanien besøger Mary Elizabeths Hospital, der er Rigshospitalets kommende hospital for børn, unge, gravide og deres familier.

Under besøget vil der være en introduktion til Rigshospitalet og Mary Elizabeths Hospital, og Kronprinsessen og Dronningen af Spanien vil efterfølgende besøge Testhuset, der danner ramme for brugerinvolvering, udvikling og test af løsninger til det kommende hospital. Her vil Kronprinsessen og Dronningen af Spanien blandt andet få et indblik i Testhusets funktioner og indretning samt få lejlighed til at møde en familie, der er tilknyttet Testhuset.

Ved besøget deltager også indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Erhvervsfrokost

Kl. 13.25

Kronprinsen og Kongen deltager i en erhvervsfrokost i den spanske residens med deltagelse af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og den spanske udenrigsminister José Manuel Albares samt virksomhedsledere fra danske og spanske virksomheder.

Møde med Folketingets formand

Kl. 14.55

Kongen deltager i et møde med Folketingets formand Søren Gade og efterfølgende i en reception med medlemmer af Folketinget på Christiansborg Slot.

Returarrangement på Glyptoteket

Kl. 20.20

Kongeparret afholder et returarrangement på Glyptoteket med deltagelse af Dronningen, Kronprinsparret og Prinsesse Benedikte. Der vil forud for middagen være en rundvisning i udstillingen ”Joaquín Sorolla – Lys i bevægelse”.

Ved arrangementet deltager også kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Læs mere om: