Annonce
18. dec. 2025
Af Malan Joensen

Kong Frederik, dronning Mary og børnene inviterede til kæmpe, privat julearrangement: Så smukt var der pyntet op

Et sødt øjeblik mellem kronprins Christian og dronning Mary til kongefamiliens julehygge i Riddersalen på Christiansborg Slot den 17. december 2025.
Annonce
Der var flot pyntet op i Riddersalen på Christiansborg Slot, da der var royal julehygge onsdag eftermiddag.

Et imponerende juletræ på seks meter pyntet i klassiske røde og gyldne nuancer, små glas på bordene med gran, julekugler og røde bær samt levende lys udgjorde den flotte pynt, der omkransede onsdagens julehygge i Riddersalen på Christiansborg Slot.

🎁 BILLED-BLADET i julegave

Det viser billeder som kongehuset torsdag morgen har offentliggjort fra kongefamiliens private julearrangement.

Her havde kong Frederik og dronning Mary inviteret ansatte og nære samarbejdspartnere indenfor på Christiansborg Slot til julehygge og fællessang.

Blandt de kongelige sås også dronning Margrethe, kronprins Christian, prins Vincent og prinsesse Isabella.

Undervejs i arrangementet blev der sunget “Højt fra træets grønne top”, og gæsterne kunne nyde gløgg, klejner, æbleskiver og pebernødder, ligesom kong Frederik også holdt tale.

Se billederne i galleriet øverst i artiklen.

Mere om: