29. jul. 2010
Af af Louise Møller
Kongefamilien samlet på Gråsten Slot
På grund af truende vejr blev fotoseancen forkortet i forhold til det forventede. Knap tre minutter varede det
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
De kongelige var samlet på Gråsten Slot og stillede veloplagt op til den årlige sommer-fotografering
Trods regnvejr, var der sommerstemning over Gråsten Slot, da det meste af kongefamilien onsdag var samlet på trappen til den årlige fotografering som indledning til et par fælles feriedage.
Lille prins Henrik, grev Richard, komtesse Ingrid, prins Christian og prinsesse Isabella var naturligvis i front og havde både de voksnes og fotografernes fulde opmærksomhed.
Trods få minutter på den regnvåde trappe, nåede både Christian at vinke til de mange fremmødte pressefolk og Isabella at fremføre et lille sving med sin fine nederdel.