
Kongehuset deler dejligt nyt om dronning Margrethe: Hun gør det igen!

Efter dronning Margrethes sygdomsforløb i maj, der involverede en kortvarig indlæggelse på Rigshospitalet, var der forholdsvis tomt i hendes kalender.
Men det er i den grad ved at ændre sig.
Senere i dag overværer hun sammen med prinsesse Benedikte Det Kongelige Teaters balletopvisning ”Kongelig Sommerballet" i Fredensborg Slotshave - og her til morgen har kongehuset delt mere dejligt nyt om Margrethe.

På lørdag er hun således at finde i Tivoli, hvor hun skal overvære forestillingen "Klods-Hans" og repremieren på forestillingen "Askepot" på Pantomimeteatret.
To forestillinger, som dronning Margrethe har været med til at skabe.
Hun har nemlig skabt kostumerne og scenografien til dem begge.

Dronning Margrethe fortsætter dermed sin tradition med at overvære forestillinger i Tivoli, som hun har været en del af.
Sidste år var hun endda også på scenen, efter hun havde overværet Urpremieren på "Klods-Hans" på Pantomimeteatret.
