Kongehuset deler nye fotos: Sådan foregik privat farvel til spansk kongepar
Dronning Margrethe har været vært for det spanske kongepar, der siden mandag har været på officiel statsbesøg i Danmark.
Kong Felipe og dronning Letizia har overnattet på Fredensborg Slot, og det var også her, dronningen onsdag formiddag tog afsked med dem.
Nu har Kongehuset delt deres egne billeder fra det private farvel.
Billederne er blevet lagt på Instagram, hvor Kongehuset har skrevet en hilsen på kongeparrets modersmål.
- Gracias por todos estos días, Sus Majestades!, skriver de til opslaget.
Det kan oversættes til ”Tak for denne gang, Deres Majestæter”.
Samtidig delte de også en dansk tekst om den private afsked.
- Hendes Majestæt Dronningen sagde i morges farvel til Spaniens Kongepar på Fredensborg Slot. Under statsbesøget i Danmark har Majestæterne været Dronningens gæster på det nordsjællandske slot, skriver de videre.
Billederne afslører, at der blev sagt varmt farvel. Særligt billede med kong Felipe og tante Daisy, som kongen kalder dronning Margrethe, viser, hvor godt et forhold, de har til hinanden.
De viser også, at dronningen med hunden Tilia ved sin side, vinkede farvel til sine gæster på trappen på Fredensborg Slot.
Det spanske kongepar havde forinden skrevet i slottets gæstebog, og så havde de traditionen tro også signerede vinduesruder efter deres besøg.