28. mar. 2023
Af Christinna Braun

Kongehuset i pressemeddelelse: Sådan går det med dronningens genoptræning

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Kongehuset har tirsdag udsendt en pressemeddelelse om dronning Margrethe.

Dronning Margrethe, 82, gennemgik i februar en omfattende rygoperation, og hun er i gang med sin genoptræning.

Som følge af majestætens rygoperation må flere arrangementer udsættes.

Læs mere om det herunder.

I pressemeddelelsen fra kongehuset tirsdag var der også glædeligt nyt om dronning Margrethes genoptræning.

Det går nemlig godt med majestæten, lyder det.

Kongehuset skriver i pressemeddelelsen:

”Dronningens genoptræning efter operationen går godt, men genoptræningsforløbet vil fortsat strække sig over længere tid. Dronningens officielle program vil som følge deraf være præget af et lavere aktivitetsniveau end normalt.”

Efter operationen den 22. februar udsendte kongehuset følgende om dronning Margrethe og genoptræningen.

”Hendes Majestæt Dronningen har i dag gennemgået en omfattende rygoperation på Rigshospitalet i København. Operationen er forløbet planmæssigt, og Dronningens tilstand er efter omstændighederne god og stabil.

Dronningen vil i den kommende tid fortsat være indlagt på Rigshospitalet, og herefter venter en længere periode med rekonvalescens og genoptræning af ryggen.”

Læs mere om: