
Kongehuset lover særligt syn: Alle er velkomne

Kong Frederiks modtagelse af nye ambassadører foregår denne gang lidt anderledes end normalt.
Kongen tager nemlig imod ambassadørernes akkreditiver på Christiansborg Slot og ikke Amalienborg.
Det betyder, at ambassadørerne bliver kørt fra Amalienborg til Christiansborg Slot - med hestevogne!
Hesteeskadronen ved Gardehusarregimentet er en ganske særlig enhed, hvis primære opgave er at stille beredne eskorter og kommandoer til rådighed for regenten.

Kom og kig
Tirsdag bliver mbassadørerne hentet i karet fra Den Kongelige Stald-Etat ved Christian 8.'s Palæ på Amalienborg og bliver kørt via Sanks Annæ Plads, Nyhavnsbroen, Holbergsgade og Holmens Kanal til Christiansborg Slot.
Så vil man se et særligt syn, skal man ramme Københavns gader tirsdag formiddag.
Kongehuset meddeler på Instagram, at alle er velkomne, og at hestevognene kører fra Amalienborg 9.50, 10.20, 10.50 og 11.20.
