Annonce
15. dec. 2025
Af Sofie Nymand

Kongehuset melder ud: Disse kongelige deltager i nytårstaffel

Billeder af de kongelige fra nytårstaffel 2025. Kronprins Christian, dronning Mary og kong Frederik, prinsesse Marie og prins Joachim. 
Billeder af de kongelige fra nytårstaffel 2025. Kronprins Christian, dronning Mary og kong Frederik, prinsesse Marie og prins Joachim.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Det bliver en parade af kongelige, som indtager de bonede nytårsgulve den 1. januar.

Røgen fra nytårskrudtet har knapt nok lagt sig, før de kongelige trækker i gallatøjet.

Traditionen tro afholder kongeparret nytårstaffel den 1. januar, og nu melder kongehuset ud, hvilke kongelige der skyder året i gang i gallaskrud.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Det fremgår af en meddelelse til pressen.

Udover kong Frederik og dronning Mary, som er værter, deltager dronning Margrethe og prinsesse Benedikte, ligesom prins Joachim og prinsesse Marie tager turen fra USA for at tage del i taflet.

Derudover bekræfter kongehuset, at også kronprins Christian vil trække i kjole og hvidt og finde elefanten frem. Det bliver anden gang, at kronprinsen deltager i et nytårstaffel.

Annonce

Nytårstaflet anses som et højdepunkt i kongehuset, der med få undtagelser er blevet afholdt af regenten i en lang årrække. Derudover er det en ordensdag, og derfor vil elefantridderne bære Elefantordenen i kæde, i stedet for det sædvanlige lyseblå skærf.

Nytårstaflet afholdes for regeringen, Folketingets formand, repræsentanter for det officielle Danmark samt Hoffet. Og det finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg, hvor de kongelige og de øvrige gæster vil ankomme på den røde løber.

Mere om: