16. jun. 2024
Af Louise Rømer

Kongehuset varmer op til stor begivenhed med helt unikke fotos

Kong Frederik, prins Joachim og dronning Margrethe. 
Kong Frederik, prins Joachim og dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Det danske kongehus har delt en række historiske fotos af blandt andre prins Joachim, kong Frederik og dronning Margrethe i anledning af noget ganske særligt.

Lørdag den 22. juni sker der noget helt specielt i København. Det er nemlig datoen for åbningen af Metrolinie M4, hvor kong Frederik har en vigtig rolle.

Han forestår nemlig åbningen af Metrolinie M4 på Københavns Hovedbanegård og Mozarts Plads Station. Men det er bestemt ikke første gang, at en kongelig har indviet broer og andre anlægsprojekter.

Netop derfor har kongehuset delt en række historiske fotos, hvor medlemmer af den kongelige familie har stået for indvielsen af broer, veje, tunneller og andre store anlægsprojekter.

I kavalkaden gemmer der sig et sødt foto af kong Frederik og prins Joachim fra 1980.

"Som deres første officielle tilstedeværelse deltog daværende Kronprins Frederik (10.) og H.K.H. Prins Joachim i 1980 sammen med Dronning Margrethe og Prins Henrik på Nakskov Skibsværft i søsætningen af to nye færger til trafik på Storebælt mellem Korsør og Nyborg. Færgerne blev navngivet ”M/F Kronprins Frederik” og ”M/F Prins Joachim”", lyder beskrivelsen.

Også dronning Margrethe har været involveret i flere indvielser.

"Strækningen mellem København H og Vallensbæk St. blev i 1972 indviet af Dronning Margrethe, som på billedet står med sin billet ved stempleautomaten forud for indvielsestogets afgang sammen med daværende minister for offentlige arbejder Jens Kampmann," lyder det fra kongehuset.

Læs mere om: