
Kronprins Christian havde det med i cockpittet: Vilde scener fanget på video

Selvom det er knap 40 år siden, kultfilmen ”Top Gun” havde premiere, var det næsten Tom Cruises karakter, Maverick, der var på spil i Skrydstrup mandag.
Kronprins Christian, som fylder 20 år den 15. oktober, deltog i en træningsflyvning med F-16 fly, og det var lidt af en drengedrøm, fortalte han bagefter.


Med i cockpittet under den ca. 1,5 time lange flyvning havde kronprins Christian et GoPro-kamera, som han filmede med undervejs.
Derudover blev der filmet fra et F-16 fly, som fløj ved siden af, og det er der kommet en sand action-video ud af.


Kongehuset har delt videoen med Maverick-kronprinsen på de sociale medier, hvor de skriver:
”Da Hans Kongelige Højhed Kronprinsen i går, mandag, deltog i en testflyvning med et F16-fly, havde Kronprinsen et GoPro-kamera med i cockpittet, da flyet fløj over store dele af landet.
Optagelserne viser øjeblikke fra en flyvning, der hører til blandt de sidste testflyvninger med F16-flyene herhjemme.
Hans Kongelige Højhed var dermed med til at sætte et symbolsk punktum for F16-flyenes æra, som nu er ved at slutte i Danmark”.
Se videoen herunder.